Zambia
Zambia er med sine 13 millioner indbyggere et af verdens fattigste lande. Særligt i landområderne forekommer stor fattigdom og ringe muligheder for udvikling. Ifølge UN lever 64,2 % i fattigdom, og 68,2 % lever under den internationale fattigdomsgrænse på 1,25 $ om dagen. Landets indtægtskilder er landbrug og udvinding af råstoffer - især kobber. Den forventede leveralder er 49,2 år. Det er særligt den høje AIDS-smitte, som er skyld i den lave levealder. Omkring 8 % af befolkningen i Zambia er smittede, som er en af de højeste i verden.
Man regner med 1 million forældreløse børn. De lever ofte på gaden uden mulighed for skolegang og deraf følgende ringe fremtidsudsigter. Under koloniseringen opstod en urbanisering på grund af minedriftens behov for arbejdskraft. Denne udvikling fortsatte efter uafhængigheden og har ført til en affolkning af landområderne og en overbefolkning i byerne.
Langs floderne findes der frugtbare landområder, mens store dele af den øvrige del af landet er ufrugtbart. Denne tilstand forstærkedes gennem tørkeperioder i 2002-2004 og en udbredt skovfældning. Nogle af de store frugtbare områder er blevet solgt til udenlandske investorer, hvor bønderne uden synderlig kompensation måtte forlade deres jord. Store del af landområderne er underudviklede og har ingen vandforsyning eller elektricitet.
På den anden side er Zambia med sine vandfald og naturpark et meget smuk land, som stigende grad besøges af turister.
Arbejdsområder: