AIDS-hjælpeprogram i Uganda

AIDS er et stort problem i Afrika og sygdommen har stor indflydelse på den traditionelle afrikanske storfamiliekultur, hvor familiemedlemmer ude i de yderste led hjælper hinanden. Når en far eller mor dør i en afrikansk familie, vil den øvrige del af familien normalt tage sig af børnene. Men i mange landsbyer er de største grupper nu de gamle og børnene. Resultatet er, at børnene må tage sig af mindre søskende eller flytte til storbyerne, hvor mange risikerer at havne i prostitution, kriminalitet eller leve på gaden. Opløsningen har nogle gigantiske menneskelige omkostninger.

Hiv-smitten er vokset eksplosivt i Afrika. I landene syd for Sahara (Sub-Saharan Africa) er det årlige antal døde som følge af sygdommen vokset fra cirka 10.000 i 1982 til 2,3 millioner mennesker i 2003. Ifølge Epi slides July 2014 fra UNAIDS er dødskurven knækket og er nede på 1,1 millioner mennesker i dette område. De høje dødsfald har stadig stor indvirkning på befolkningen og efterladt mange børn forældreløse. Selv om de sidste års kraftige indsatser mod spredningen af hiv har betydet et fald af antallet af nye smittede, så er antallet af hiv-smittede mennesker stadig meget høj. I 2013 blev der således smittet 1,5 millioner mennesker med hiv, heraf 210.000 børn. I området lever i dag totalt 24,7 millioner mennesker og 2,9 millioner børn med hiv.

Vores aids-projekt i Uganda hedder: Tabitha
Der er 200 familier med i projektet. I Uganda er HIV medicin gratis, men mange kommer på grund af uvidenhed eller frygt for diskrimmination ikke i behandling. Efter udbruddet af sygdommen kæmper de en ulige kamp om overlevelse. Ofte er de alene om at forsørge deres børn, da deres mænd enten er døde eller har forladt dem. Den usikre fremtid hænger som en sort sky over deres liv. Familierne i projektet er ofte flyttet fra landet til byen i håb om at klare sig igennem med småjobs og tiggeri. Kvinder lever i dyb fattigdom ude af stand til at forbedre deres situation. De er for syge til at arbejde og forsørge deres familie. De er fattige og lever på et eksistens minimum.

Familierne hjælpes med deres mest basale behov som mad, husleje, tøj og skoleudgifter. Samtidigt skal de gennem selvhjælpsgrupper og viden omkring HIV smitte og behandling komme i gang med deres AIDS behandling. Da AIDS syge personer ofte dør af følgesygedomme, hjælpes familierne med medicinudgifter. For befolkningen på landet, er det ofte meget langt til den nærmeste klinik hvor de kan få deres HIV medicin. Derfor kan familierne også få hjælp til transporten. For at familierne kan komme ud af deres fattigdom og på sigt selv kan forsørge sig, tilbydes indkomstskabende projekter som hønse- og svinefarme. Projektet ønsker at skabe livsforbedrede forhold for de AIDS syge familier. Herigennem bliver familierne til mønsterbryder og rollemodeller i lokalsamfundet der på sigt kan bidrage til at mindske diskriminering og en adfærdsændring til nedbringelsen af HIV smitten.
Samtidigt skal projektet bidrage til, at lokalbefolkningen kender deres og børnenes HIV status og starter en regelmæssig behandling så hurtig som muligt.

Der er et stort bebov for hjælp!
Med 150 kr. om måneden kan du gøre en forskel. Du hjælper ikke en bestemt familie, men kommer med i puljen som hjælper de p.t. 200 familier. Pengene går til husleje, mad, tøj, skoleudgifter og medicin. I takt med, at puljen vokser, udvides projektet til at hjælpe flere familier. To gange om året vil du få informationer om projektets arbejde med personlige beretninger fra familierne.

FAST BIDRAG TIL TABITHA

STØT VORE AIDS- OG SUNDHEDSPROGRAMMER

 


I det følgende beskrives baggrundene for smitten i Afrika og omstændighederne i Uganda lige nu:

Uganda er et forgangsland i reducering af HIV smitten. Med hjælp fra internationale sponsorer uddeler Uganda gratis medicin til HIV positive. Ifølge UNAIDS er 7,3 % af alle voksne mellem 15 og 49 år HIV positive. Således lever 1,5 millioner mennesker med HIV i Uganda. Heraf er 1,3 millioner over 15 år og 150.000 er børn op til 14 år. 33.000 mennesker døde i 2014 af AIDS, mens 650.000 forældreløse børn op til 17 år er HIV positive.

"Mænd tror, at de har friheden til at have så mange koner og så mange kærester, som de har lyst til". Det sagde lederen af Landsorganisationen i Nigeria (NLC), Owei Lakemfa, til Africa Recovery. Han mener, at de afrikanske mænd bærer en meget stor del af ansvaret for spredningen af hiv-smitten. De fleste afrikanske samfund er meget patriarkalske, og blandt mændene er der ofte prestige i at have mange partnere. Der er også ret stor accept af, at mænd køber sig til sex. Mange ældre afrikanske mænd mener at være i deres gode ret til at søge unge partnere.


AIDS-syg kvinde i Kampala, Uganda

UNAIDS betragter kønsuligheden som en meget stor del af aids-problematikken. Det er afgørende i kampen mod aids, at man får "udryddet alle former for diskrimination såvel som vold mod kvinder og piger." Dertil kommer, at der er bred enighed om vigtigheden af at styrke kvinders økonomiske uafhængighed f.eks. ved at lade dem deltage i mikrokredit-programmer (små lån til fattige iværksættere). Økonomisk uafhængighed gør det nemmere for kvinderne at sige nej til sex eller sex uden beskyttelse.

Desværre er der sket en stigning i antal af HIV smittede siden 2006. Ifølge rapporten: The Uganda AIDS Accountability Score Card fra 2014 er spredningen i 2006 på 6,3 % steget til 7,3 %. På en konference i 2014 siger UNDP country representative Almaz Gebru: - Vi må konstatere at, landet har oplevet en tilbagegang. Vi er stagneret og flytter os ikke fremad. I 1990 fik Uganda international anerkendelse og havde en førerposition i bekæmpelse af HIV smitten, men har mistet engagementet. På konferencen blev der konstateret: Der er tilstrækkelig kondomer til rådighed, men samtidig bruger mændene dem ikke. Der er behov for flere kvinde kondomer og en undervisning i brug af kondomerne.

Ifølge Uganda AIDS Commissions undersøgelser i 2014 bliver 570 unge piger i Uganda mellem 15 og 24 år smittet med HIV hver eneste dag. Denne gruppe har farlige seksuelle aktiviteter. Mange piger bliver seksuelle aktive når de er mellem 15 og 17 år. Samtidigt er denne gruppe piger mest tilbøjelige til at yde sex for penge eller gaver. Her udnytter rige mænd de fattige studerende. Mange tror fejlagtig, at jomfruer ikke kan være HIV positive, men glemmer at nogle piger er født med HIV smitten. Desværre frygter mange unge mennesker mere en uønsket graviditet end HIV smitten. På grund af HIV medicinen er frygten for HIV smitten forsvundet. Kommissionen giver kampagnen for seksuel afholdenhed før brylluppet en del af skylden. For denne kampagne har desværre mindsket oplysningen om sikker sex. De unges tilbøjelighed til ubeskyttet sex blev bekræftet efter det nyligt afholdte karneval i Ugandas hovedstad Kampala. Under oprydningen efter karnevalet kunne man næsten ikke finde noglr brugte kondomer, men store mængder af tomme Uganda Waragi gin flasker.

Tre store internationale sponsorer, Danida, Irish AID og US government med PEPFAR, finansierer Ugandas AIDS program. Den omstridte homolov, som Uganda har vedtaget, skabte en del usikkerhed om deres fortsatte støtte. Heldigvis blev loven sidste år efter få måneders eksistens kendt ugyldigt af Ugandas højesteret. Desværre har loven skabt en del usikkerhed i det homoseksuelle miljø, for dele af regeringen ønsker en ny homolov vedtaget. Samtidigt har loven i de få måneder den har været gældende, gjort livet svært for homoseksuelle mennesker. Organisationen ønsker at hjælpe alle mennesker herkomst eller socialt ståsted og modarbejde diskrimination af enhver form.


Mikrokredit til en svinefarm. 

Organisationen AVERT.org nævner I deres aktuelle informationer om Uganda: Kun 25 % af alle HIV positive mennesker i Uganda er under uddannelse. Det mindsker kendskabet til HIV smitten. Således er kun 39 % af unge mennesker mellem 15 og 24 år bekendt med de nødvendige fakta omkring HIV, og hvordan man kan beskytte sig mod smitten. Det er specielt pigerne, som mangler den nødvendige viden. I den ovennævnte aldersgruppe er 5,4 % af pigerne HIV positive mod kun 2,4 % af drengene. Pigerne bliver tidligere gift og er tidligere seksuel aktive end drengene. En rapport fra 2011 viser, at kun 13,7 % af mændene bruger kondom, selvom mange mænd har mere end en seksuel partner. Samtidigt kommer 43 % af alle nye HIV infektioner fra heteroseksuelle gifte par. Nogle af årsagerne ses i en ændret oplysningskampagne. PEPFAR som sponsorerer AIDS programmet i Uganda, har øremærket 40 % af deres støtte til kampagnen for seksuel afholdenhed før brylluppet (abstinence-only prevention programme). Flere organisationer anbefaler en øget brug af ABC kampagnen: Abstain from risky sex encounters (A), be mutually faithful to your Partner (B), and use a Condom (C). Netop denne kampagne var blevet beskyldt for, at opfordre til utroskab. Organisationen ønsker at give en objektiv HIV information og her har ABC kampagnen det rette udgangspunkt.

Selvom der skulle være AIDS medicin tilrådelighed for alle HIV smittede, er kun ca. 54 % i behandling. 62 % af alle voksne HIV positive er i behandling, mens det kun er 32 % af børnene. For nogle er vejen til den nærmeste klinik eller sygehus meget lang, mens andre ikke har den nødvendige viden og mangler incitament til at komme i behandling tidligst muligt for at undgå at blive ramt af AIDS. Derudover er mange bange for diskriminering og udelukkelse af sociale sammenhænge. Derfor sætter særligt mange forældre deres børn ikke i HIV behandling, af frygt for diskriminering af børnene.
Regeringen i Uganda gør en stor indsats for, at så mange som muligt får kendskab til deres HIV status. Således blev præsident Yoweri Kaguta testet offentligt for HIV. Han ønskede at være et forbillede i budskabet om, at alle i Uganda bør kende deres HIV status. Samtidigt er målet, at 80 % af alle HIV smittede kommer i behandling i 2015. Det øger presset på sygehuse og sundhedscentre for at give en kompetent og professionel rådgivning og vejledning til at komme og blive i behandling.
Selvom Uganda er kommet meget langt i kampen mod HIV, så står landet stadig over for store udfordringer. Ifølge AVERT.org har Dr. Fiona Kalinda, Clinical Manager at the Joint Clinical Research Centre in Kampala udtalt: “The dilemma here is that we made a promise to patients. If they came here for HIV care, we said if you qualify for treatment, you'll get treatment. Now we have to tell them to go elsewhere.”