Husprojekt i Bangladesh
Husene i Bangladesh bygges oftest af bambusstammer, hvor væggene er spaltede bambusgrene flettet ind mellem stammerne. Hver familie har typisk et lille hus på ét rum med en lille indhegnet gårdsplads omkring. I den ene ende af rummet/huset er en seng til familien, i den anden ende er køkkenet med ildstedet. Et sådant hus har dog en begrænset levetid. I monsunperioden falder der utrolig meget vand og luften er meget fugtig. Husene rådner og skal fornys. Vi bygger huse til familierne med muret sokkel og blikvægge og tag. Et sådant hus koster ca. 7500kr.